BLOGINDLÆG

Læs seneste blogindlæg fra os

I praktik hos Leidesdorff & Lund

 Vi har i dag fået en praktikant ind ved navn Casper Zarp, han er 16 år gammel og drømmer om at blive advokat og specialisere sig i strafferet. Han går på EUX i Skjern og læser Business på grundforløb 1.

Vi har givet Casper mulighed for at komme i praktik hos os, så han kan lære, hvad det indebærer at være advokat. Han skal være hos os fra mandag til fredag. Han kommer til at være der, hvor der sker mest, så han kommer til at få kendskab til flere forskellige advokater og retsområder, ligesom han kommer til at opleve den daglige gang på kontoret og i retten.

Vi håber, at Casper får noget ud af praktiskperioden, og at hans interesse for jura vækkes yderligere. Casper siger selv, at han har glæder sig meget til at opleve advokatbranchen, og se om det virkelig er noget for ham. Casper har allerede første dag fået til opgave at lave en Facebook-takeover, hvor Casper hver dag vil beskrive sine oplevelser for virksomhedens følgere, og på den måde give flere et indblik i dagligdagen på et advokatkontor.

’’Jeg er her for at se, hvordan det er at være advokat og for at finde ud af, om det er så svært, som folk siger, det er. Jeg har både snakket med mine forældre og andre omkring det, men de siger jo ikke andet, end det er tungt læsestof. Jeg tænker derimod, at ja det er det, men det kan også hurtigt blive spændende. Jeg synes, det lyder vildt spændene at være advokat, og jeg kan også se mig selv som det i fremtiden. Jeg er virkelig glad for at have praktikplads her og endelig få svar på, om det er noget for mig.” siger Casper.

Vi håber, at Casper vil finde den næste uges tid spændende.