BLOGINDLÆG

Læs seneste blogindlæg fra os

Deling af pension ved skilsmisse

"Skal jeg have noget af min ægtefælles pension, når vi bliver skilt?"

I forbindelse med vores rådgivning i skilsmisser, bliver vi af og til mødt med spørgsmålet, om pensioner skal deles sammen med den øvrige formue.

Med mindre to ægtefæller har oprettet ægtepagt, skal hele den fælles formue som udgangspunkt deles, når man skilles. Værdien af hus, bil, opsparing, aktier, osv. skal således deles mellem ægtefællerne med halvdelen til hver. Der gælder dog en undtagelse vedrørende pensioner. Pensioner skal som udgangspunkt nemlig holdes uden for denne ligedeling, jf. Lov om Ægtefællers Økonomiske forhold § 34, stk. 1, som lyder:

”En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i formuedelingen."

Som det fremgår ovenfor, er det kun rimelige pensionsrettigheder, der ikke indgår i formuedelingen. Man kan derfor slutte, at urimelige pensionsrettigheder indgår. Hvornår en pensionsrettighed er rimelig/urimelig, siger reglerne dog ikke noget om.

Den pensionsopsparing, der er opsparet ved arbejdsgiveren, er som udgangspunkt altid ”rimelig”, såfremt den svarer til, hvad andre i samme fag, ville have sparet op. 

”Urimelige” pensionsopsparinger vil typisk være i de tilfælde, hvor man har indbetalt mere end andre med samme løn i samme branche. Det giver god mening, idet denne ”ekstra indbetaling” ligeså godt kunne være indbetalt til en opsparing i en bank, som derfor skulle deles, jf. ovenfor.

Det kan også tænkes, at den ene ægtefælle på grun af økonomiske fordele har lavet en ekstra pensionsopsparing i stedet for en almindelig opsparing.

I sådanne tilfælde, vil den anden ægtefælle kunne kræve en del af disse pensioner, en kompensation.

I Lov om Ægtefællers økonomiske forhold §§ 44 og 45 findes de to kompensationsmuligheder; fællesskabskompensation og rimelighedskompensation.

Fællesskabskompensation, jf. § 44

Såfremt ægtefælle 1 har sparet mindre op, end hvad der svarer til en rimelig pensionsopsparing – det vil sige mindre end hvad en gennemsnitlig person i samme branche og med samme løn ville have opsparet – og dette skyldes ægtefælle 1’s varetagelse af hjemmet eller familien, har ægtefælle 1 typisk krav på fællesskabskompensation fra ægtefælle 2.

En sådan situation kan fx foreligge, hvor (typisk) manden har haft et tidskrævende arbejde, og hvor hustruen som følge heraf har arbejdet på nedsat tid og samtidig hermed sørget for de huslige pligter og passe børnene. I en sådan situation er det på grund af mandens arbejde, at hustruen ikke har arbejdet så meget, og derfor også har en lavere pensionsopsparing end hun ville have haft, såfremt hun havde arbejdet fuldtid.

Der vil derfor være grundlag for at kræve fællesskabskompensation på vegne af hustruen.

Rimelighedskompensation, jf. § 45  

Hvis I har været gift i mere end 15 år, kan den mindre bemidlede ægtefælle have mulighed for rimelighedskompensation, hvis denne stilles urimeligt ringe pensionsmæssigt. Der skal samtidig være stor forskel på jeres pensioner, såfremt denne regel skal finde anvendelse.

 

---oooOooo---

 

Det er altid det letteste, såfremt to parter selv kan aftale en rimelig deling af deres fælles formue og deres pensioner. Hvis det ikke er muligt, er det skifteretten, der skal træffe afgørelse.

Skal du skilles, kan vi hjælpe dig med, at du får, hvad der tilkommer dig, ligesom vi kan sikre, at den aftale, du og din ægtefælle indgår i forbindelse med delingen af jeres formue, ikke efterfølgende giver anledning til tvivl.